Residente Temporal

Jeg er så småt gået i gang med at skaffe en mexicansk arbejds- og opholdstilladelse - en proces der både er besværlig og tidskrævende. Tid som jeg ikke har.
Der er fire trin, når man vil have et residente temporal visum, som er en kombineret arbejds- og opholdstilladelse, der tillader en at bo og arbejde i Mexico i ét år.

1) Indsamling af dokumenter. For at få arbejds- og opholdstilladelse skal man bevise at man er en "god og retskaffen borger". Det inkluderer bevis for uddannelse og fødselsattest, samt bankudskrifter. Alle papirer skal legaliseres med et såkaldt apostille-stempel - et bevis for at at det, der står i dokumentet, er i overensstemmelse med gældende lovgivning og kan tages for gode varer i udlandet. Det skal gøres i det danske udenrigsministerium (som selvfølgelig kun har åbent mellem 10 og 13) og koster 170 kr per dokument.

2) Den mexicanske arbejdsgiver skal søge om arbejdstilladelse hos de mexicanske immigrationsmyndigheder. For at vise at man er finansielt uafhængig og har en 'sponsor' og en fast indtægt skal arbejdsgiveren søge om en arbejdstilladelse på den kommende ansattes vegne. Jeg skal altså scanne alle mine legaliserede dokumenter, så Ana Luisa, der er rektor på skolen i Pachuca, kan ringe til sine advokater, der derefter søger om en arbejdstilladelse til mig. Herefter er det op til immigrationsmyndighederne at godkende min/vores ansøgning om arbejdstilladelse.

3) Der skal søges om opholdstilladelse hos det mexicanske konsulat i København. Først når jeg har fået en arbejdstilladelse kan jeg søge om en opholdstilladelse. Det kræver ikke det store - pas, en udfyldt ansøgning og foto - men det SKAL gøres på ambassaden i København. Det skal altså gøres, FØR jeg rejser. Der er ingen mulighed overhovedet for at søge om det i Mexico - man kan ikke opgradere sit turist-visum til en opholdstilladelse.

4) Ved ankomst i Mexico har jeg 30 dage til at finde vej til det immigrationskontor, der er tættest på min nye adresse og få udstedt mit officielle residente temporal visum. Når jeg det ikke indenfor 30 dage bliver jeg deporteret.

Jeg har under tre uger til jeg rejser. 13 hverdage. På de 13 dage skal jeg altså sende mine dokumenter til Mexico, Ana Luisa skal ansøge om arbejdstilladelse, ansøgningen skal godkendes af de mexicanske immigrationsmyndigheder, og først herefter kan jeg tage ind på ambassaden i Bredgade og søge om en opholdstilladelse. Jeg kan slet, SLET ikke se det ske på den tid. Bureaukrati går langsomt og især i Mexico.
Hvis jeg er meget heldig kan ambassaden i København få udstedt mit visum på 2-3 dage, men det kræver stadig, at alt det andet ordnes på ti dage. Hvis det ikke bliver ordnet, skal jeg tage hjem fra Mexico som planlagt d.30 juli, få lavet mit visum på 3-4 dage, for herefter at flyve tilbage til Mexico og starte på arbejde d.6 august. En meget dyr fornøjelse i og med at en flybillet koster mellem 8000-10.000 kr. Det vil jeg selvfølgelig meget gerne undgå, men jeg begynder at tro, at det er den eneste udvej.

Jeg er meget frustreret over hele situationen. Jeg kan ikke tænke på andet og er lammet af panik. Jeg går hele dagen og venter og tjekker min mail tredive gange om dagen. På den ene side tænker jeg: "Det er jo bare penge", men på den anden side er det penge, jeg ikke har, og som jeg vil være nødt til at låne, enten af mine forældre eller af banken.
Jeg burde tage det roligt og tænke, at det nok skal gå, for det skal virkelig nok gå uanset hvad. Det ved jeg godt inderst inde, men det ændrer ikke på, at jeg ikke kan sove om natten. Jeg kan ikke tænke på andet, og det er frygteligt. Jeg har ikke tænkt mig at give op - selvfølgelig skal jeg have det visum og det arbejde, også selvom det bliver dyrt. Det er en fuldstændig enestående mulighed, og jeg har ikke tænkt mig at smide den væk!

På en eller anden syg måde er det vel også passende - det ville være absurd, hvis det hele gik så nemt med at flytte til den anden side af jorden. Jeg har stort set fået jobbet forærende, og jeg har oven i købet venner, dér hvor jeg skal hen, så måske er det fair nok, at det med opholdstilladelsen er lidt besværligt. Hvis bare jeg kunne sove om natten :/