Selvom alt er gået okay, er det begyndt at blive hårdt at være her. Vi bor meget tæt i Ximenas hus og er begyndt at gå hinanden på nerverne. Kulturforskellene er blevet meget tydelige efter jeg er startet på arbejde, og jeg er ved at være rigtigt træt af at være høflig og aldrig at kunne sige min mening. Jeg savner det danske køkken og alle de forskellige nationalkøkkener man kan finde derhjemme - her er der to muligheder: mexicansk og burgere. Og ikke mindst savner jeg alle jer og at kende mere end fire mennesker. Ximena og jeg er meget forskellige og har altid været det, men nu er vi sammen hele tiden, og vi vil bare slet ikke det samme med vores tid.
Jeg har læst mange steder, at det er mega hårdt at flytte til udlandet, men det er først nu, det er ved at gå op for mig, hvor rigtigt det er. Bryllupsrejsen er ovre og nu starter det virkelige liv!
Jeg er selvfølgelig stadig meget glad for at være her, og jeg prøver at tage det hele som en del af oplevelsen, men lige nu føles livet lidt hårdt. Heldigvis har jeg alle jer derhjemme, der hepper på mig, og det hjælper. Meget! ❤️
På mandag kan jeg hente min opholdstilladelse og så er det hele officielt. Jeg har også lige fået min første løn, så livet er trods alt ikke helt skidt 😃
Hej Nanna
SvarSletKlart at der vil komme svære perioder i en helt ny tilværelse med fremmede mennesker omkring sig. Men vi - din familie og venner - er lige her �� Håber du får en god start på undervisningen, og var det ikke meningen, at du skulle have din egen lejlighed på et tidspunkt ?
Sender de bedste tanker til dig, - du skal nok klare det - også selvom du må holde lidt igen med at udbasunere din mening ��
Jeg skal bo hos Ximena indtil mit værelse hos rektor er klart. Når jeg har boet der en måned eller to skal jeg forhåbentligt flytte videre og bo for mig selv eller sammen med Ximena.
SletTak, Malene. Det er rart at vide at I følger med og er der, også selvom I fysisk er så langt væk!
Vi er her, selvfølgelig er vi det. Nogle dage er det svært, men der kommer forhåbentlig også gode dage, spændene dage, glade dage og dage fulde af nye oplevelser. Vi følger dig, og vi tænker på dig. Vil du hilse Ximena og hendes familie, det er nok også lidt svært for dem. Knus og kram ����������
SvarSlet