Dag 4: Open Water kursus

Jeg startede på mit PADI Open Water Dive kursus i tirsdags, og jeg kunne slet ikke lide det. Jeg var meget stresset og fandt det virkelig ubehageligt at trække vejret under vandet. Jeg var ved at gå i panik nogle gange, og overvejede faktisk meget seriøst at droppe det hele og sige "Nå, det var det - jeg klarede det ikke!". Det eneste der stoppede mig var at jeg allerede havde betalt! Heldigvis gjorde jeg det ikke, for dag to var helt forrygende.

Normalt har man to dages teori og pooltræning og så to dages havdyk. Fordi der var en bunke amerikanere, der havde chartret en båd fra dykkercenteret til at tage ud til Los Islotes fik jeg muligheden for at komme i havet allerede på dag to. Og hvilket hav!!

Los Islotes består af tre totalfredede øer, hvoraf den største er Espiritu Santo. På Espiritu Santo er der en stor søløvekoloni med omkring 350 søløver, der alle er vant til dykkere og gerne vil lege. Mit allerførste havdyk bestod altså i at svømme og lege med søløver og der var mange unger imellem!! De var meget nysgerrige og kom hen og ville snuse til en og gerne bide i arme og ben og hvad der ellers hang og dinglede. De bed ikke hårdt, de nappede bare, ligesom hundehvalpe og kattekillinger.

Det andet dyk foregik på den anden side af søløvekolonien, hvor de større hanner holdt til. Her fik vi besked på ikke at svømme for tæt på klipperne, fordi hannerne er territoriale. Vi måtte heller ikke holde fingrene ude, men skulle holde dem tæt på kroppen. De gjorde dog overhovedet ikke noget. Da jeg havde lavet mine øvelser, som jeg havde trænet dagen før, svømmede min dykkerinstruktør Jonathan og jeg tilbage til båden (Nåja - jeg er den eneste på kurset, så jeg får privatundervisning!).
Jeg havde ikke lyst til at gå op af vandet og blev og snorklede lidt, mens vi ventede på at amerikanerne skulle komme tilbage. Der kom en søløve hen til båden og "satte" sig på undersiden af båden og kiggede på mig. Efter et stykke tid besluttede den sig vist for, at jeg var ufarlig, for den kom helt hen til mig og svømmede rundt om mig. Efter nogle minutter fandt den en fiskestime og begyndte at jage lidt for sjov kun et par meter væk fra mig.

På vej hen til det tredje dyk blev vi fulgt af en flok delfiner, der svømmede foran båden og sprang fuldstændig som man ser på film. Da Jonathan et kvarters tid senere skulle give mig en briefing om hvilke øvelser, vi skulle træne på det sidste dyk, hørte jeg overhovedet ikke efter. Tyve-tredive meter fra båden begyndte en flok ørne-rokker på måske en fem-seks stykker at springe op af vandet!!! Jeg var fuldstændig væk, for det er noget, jeg altid har villet se, og Jonathan blev vist lidt irriteret over, at jeg ikke hørte efter, men det måtte altså lige vente - hallo, dream come true happening!
Da rokkerne var færdige med at springe blev jeg orienteret om det tredje dyk, der skulle foregå på vraget af et kinesisk skib, Fang Ming. Det var sunket forholdsvis dybt, så vi nøjedes med at svømme rundt over det øverste dæk og ikke rundt om selve skibet. Amerikanerne var helt nede om skibet, men de var mere erfarne end mig. Til gengæld var Jonathan og jeg de første til at opdage den kæmpestore Carey-skilpadde, der svømmede rundt ovenpå broen. Hvad mere kan man lige ønske sig?!

Det var først på vej tilbage mod fastlandet, at jeg opdagede at jeg slet ikke havde haft problemer med at trække vejret. Jeg havde lidt svært ved at justere min opdrift, men det er vist meget almindeligt. Jeg var tydeligvis for lykkelig til at opdage, at jeg troede jeg skulle dø :D

I dag har jeg så haft min sidste dag i pool og i morgen skal jeg have den endelige eksamen og mine sidste havdyk, og så burde jeg i morgen aften kunne kalde mig Open Water diver!

Såvidt jeg lige har forstået skal dykkene i morgen foregå på et skib, der er sunket oven på et rev,  Salva Tierra. Jeg skal lave en masse øvelser, som er lidt sværere, men det gik okay i poolen i dag, så det skal nok gå. Jeg havde et enkelt øjebliks panik i dag, hvor mit mundstykke blev fyldt med vand, så når jeg prøvede at trække vejret kom der vand ind i stedet. Der glemte jeg al træningen og svømmede direkte mod overfladen helt panisk. Det er utroligt hvor hurtigt man glemmer alt, når frygten sætter ind!

Anyways, La Paz er et herligt sted. Efter i morgen skal jeg have en fridag eller to, for jeg har endnu ikke holdt fri, siden jeg kom. Jeg trænger til en lang nattesøvn og en dag, der ikke er så udmattende. Udover det skal jeg vist pleje min hud - det er ikke sundt at være omgivet af vand og bade dagen lang i den bagende sol. Jeg er blevet ret så solbrændt på ryggen og på armene og på mærkværdig vis på knæene. Så på lørdag skal jeg nok bare hænge ud på mit, i øvrigt fremragende, hostel og nyde airconditionen og læse en god bog. Jeg glæder mig allerede!