Dag 86: Quinceañera, fodbold og bytur

Det regner. Stadigvæk. Faktisk nærmest hele tiden. Nogle gange føles det næsten som om, jeg stadig er i Danmark :D

I weekenden var jeg først til en quinceañera (15-års fødselsdag), så til fodboldkamp og endelig var jeg i byen med Ximena og hendes bror, Gustavo. Søndag holdt jeg selvsagt lav profil!

I Latinamerika er en piges 15-års fødselsdag helt speciel - den kan vel sammenlignes med sweet 16 i USA. Pigerne har gigantiske kjoler på, der bliver opført flere former for shows, og der kommer typisk 300-400 mennesker til festen. Det er lidt som en blanding mellem et bryllup og en konfirmation!

Ximenas far er venner med fødselsdagsbarnets far, og til sådanne fester bliver man altid inviteret som en familie, så både Ximena og hendes mor skulle også med. De spurgte heldigvis mig, om jeg også ville med, og selvfølgelig ville jeg det!!

Festen blev holdt på en ruin af en gammel spansk hacienda med flere vandfald i baggrunden og sø i midten af området. Området huser samtidig et hotel, som vi havde booket værelser på for ikke at skulle køre hjem midt om natten. 

Gårdområde i den gamle hacienda-ruin

Den eneste belysning under messen var bål og lys, der flød i en lille dam i midten af kapellet

Det hele startede med at pigen, Styvaltzin, blev kørt ind på området i en hestevogn. Herefter blev hun fulgt hen til søen af en ridder i fuldt middelalder-kostume. Pludselig kom en anden ridder ind, og de begyndte at slås om fødselsdagsbarnet. Efter en fin sejr af den første ridder, blev han pludselig udfordret af en kvindelig ridder med en ugle på armen. Det hele endte med at kvinderidderen vandt. 

Efter alt slåsseriet gik vi alle op i kapellet, hvor der blev holdt messe. 

Messe

Der bedes for et godt liv

Efter messen gik vi ned til søen, der var blevet forvandlet til spiseområde. Der var omkring 400 mennesker, så det tog sin tid at få noget at spise, og foretten blev først serveret kl.23. Under hele middagen var der taler og sange og Styvaltzin havde koordineret tre forskellige danseshows, som blev opført under middagen: en tango med sin far, en hiphop-rutine med nogle professionelle dansere, og en sang og dans kun opført af hende.

Efter middagen var der liveband og generel fest hele natten. Ximena og jeg gik i seng ved fire-tiden, men eftersom vores hotelværelse havde udsigt over området og bandet spillede til klokken syv om morgenen fik vi ikke så meget søvn!

"Nej, jeg gider ikke være manden i endnu en salsa!"

Morgenen efter blev vi på hotellet og spiste morgenmad, før vi kørte tilbage til Pachuca. På vejen stoppede vi dog lige i bjergbyen Huasca, der er et hyggeligt lille sted med en masse virkelig lækre bagerier!

Efter en to timer lang lur tog jeg turen tilbage til Ximenas hus for at mødes med alle de andre. Undervejs havde Ximenas bror, Gustavo, og hans to døtre, Rebecca og Miranda, fundet vej til Pachuca, og vi tog derfor alle sammen ind og se Pachuca vs. Tigres. Det var sindssygt sjovt, for Pachucas fanklub er helt oppe at køre, og stemningen var helt fantastisk. Her går folk virkelig op i fodbold!!

Fodbold-selfie

Fra højre: Miranda, Rebecca, Gustavo og La Güera (blondinen - det kalder de mig åbenbart nu!)

Efter kampen tog vi alle sammen ud og spiste chalupas, hvilket er friterede mini-tacos med kartofler og kylling!

Efter vi havde sat alle af derhjemme tog Ximena, Gustavo og jeg ud for at drikke en enkelt øl eller to. Vi tog på en slags barhop, og endte med at besøge fire forskellige barer. Ved to-tiden var Ximena rigtigt træt, så vi kørte hende tilbage til huset. Alle barer i Pachuca lukker klokken to, men Gustavo og jeg gad på ingen måde hjem, så det lykkedes os at finde en bar, der havde "hemmeligt åbent", hvad det så end betyder. Uanset hvad, så ville de ihvertfald gerne sælge os øl, og vi endte med at blive til halv fem. Den hemmelige bar ligger næsten lige ved siden af skolen, så jeg havde kort hjem, hvilket var heldigt, for på det tidspunkt var jeg ved at være godt træt!

Ja, sjovt havde vi det jo!

Søndag lavede jeg ikke meget andet end at sove og arbejde. Jeg ved ikke hvad der er gået i fjerde klasse, men de har været rigtigt stride de sidste to dage, så det har allerede været en lang uge. Jeg håber de opfører sig mere behageligt i morgen, selvom jeg ikke tror det - vi skal skifte pladser og der er altid nogen, der er utilfredse med deres sidekammerater, uanset hvad jeg gør!

Jeg har haft en fabelagtig weekend og er virkelig taknemmelig for, at jeg fik lov at opleve en rigtig quinceañera med fuld fart på hele svineriet. Det eneste min weekend manglede var muligheden for at fejre min mors fødselsdag d.29 - jeg håber, du havde en fantastisk dag, kære mor!

Dag 77: permanent ophold

Selvom jeg har en adresse, et arbejde og et liv her, er det som om, at jeg stadig ikke helt har forstået, at jeg bor i Mexico. Jeg bor her rent faktisk. I minimum ti måneder endnu. 

Et eller andet sted føles det stadig som om, jeg bare er på ferie. Som om jeg skal hjem om et par uger. Som om det stadig er sommerferie. Jeg ved ikke hvornår det rammer - sikkert først når jeg rejser hjem - men det er en mærkelig fornemmelse at bo et sted uden helt at vide det. 

Jeg har prøvet at finde spansk undervisning her i Pachuca, men eftersom der ikke er så mange udlændinge her, et det svært at finde. Jeg overvejer kraftigt at spørge en af de andre lærere på skolen, om vi kan lave en slags deal, hvor vi hænger ud en gang om ugen og snakker engelsk halvdelen af tiden og spansk den anden halvdel, så vi begge to lærer. Der er bare sådan en mærkelig kultur her med, at man ikke rigtigt siger det, man mener, men det den anden vil høre, og jeg vil ikke sætte hende i en situation, hvor hun ikke føler hun kan sige nej. Men det er vel i virkeligheden bare et spørgsmål om at gøre det klart, at hun selvfølgelig bare skal sige nej, og at det kun er hvis hun har tid og lyst og alt det der. 

Jeg har det i virkeligheden også lidt mærkeligt med at skulle have undervisning af en, jeg kender. Det er sgu bare så akavet, altså!

Men jeg skal jo lære det, og hvis det er den eneste mulighed, ja så er det sådan det må være!   

^ Uafhængighedsdag betyder mexicansk udklædning og traditionel dans på HCAndersen Rainbow school and kindergarten

Min bedsteste Stine blev gift i weekenden og hold nu op, hvor er det stramt at skulle glimre ved sit fravær ved sin bedste vens bryllup - en dag hun husker resten af sit liv, og en historie som jeg aldrig vil være en del af. Sådan går det når man flytter så langt væk! 

Anyways, her i Pachuca regner det bare. Der er tordenstorme og strømafbrydelser stort set hver dag. Det er altid spændende at se hvor man finder en ny læk i taget eller hvor længe man skal klare sig uden tv, computer og wifi. Det er ihvertfald en oplevelse :D 

^ cykel- og vandresti ved siden af den gamle jernbane

Dag 66: Flyttet

Så er jeg flyttet hen på skolen. Jeg bor i hvad man vel kan kalde tårnværelset i rektor Ana Luisas hus. Der er selvfølgelig plusser og minusser ved alt, men det er nu engang rart at have sit eget værelse og at kunne pakke sine ting ud. Indtil nu har jeg boet i min kuffert, men nu kan jeg pakke mit tøj ud og ligge det i (meget gamle) reoler og skabe.
Der er en rengøringsdame i huset hele dagen og vagter og vagthunde ved porten 24 timer i døgnet, så her er rent og sikkert :)

Den største ulempe indtil nu er faktisk, at Ana Luisa hele tiden vil snakke. Hun inviterer mig med til en masse ting og skal altid sludre i køkkenet, og det er selvfølgelig virkelig pænt af hende, men jeg vil helst bare være mig selv. Hvis jeg boede med Ximena, eller en anden jeg havde noget tilfælles med, var det måske noget andet, men hun er min chef, og vi har intet at snakke om. Udover det, er hun så høflig og venlig, at det virker meget påtaget.
Hun vil selvfølgelig bare tage godt imod mig og alt det der, men jeg gider det ærligt talt ikke. Ah well, det er heldigt at Gustavo, Ximenas bror, har lært mig lidt om mexicansk etikette, for ellers kunne jeg vist hurtigt komme galt afsted :D

Gustavo og hans to døtre var i Pachuca det meste af lørdagen og hele søndag. De bor i Mexico City, men kom forbi for weekenden. Gustavo er nok den, jeg har mest tilfælles med af alle, jeg har mødt her. Han elsker musik og film og bøger og har en lidt mere afslappet tilgang til tingene end så mange andre mexicanere.
Søndag tog vi alle sammen i biografen og så 'Lucy' med Scarlett Johansson. Fantastisk film fyldt med filosofi og evolution og action og instrueret af Luc Besson. Kan klart anbefales!

Om eftermiddagen flyttede jeg ind i Askepot-værelset, som Ximena og jeg kalder det, og brugte faktisk resten af dagen på at arbejde.
I morgen, torsdag, og fredag skal jeg dissekere fisk med mine to klasser. Jeg tror måske, jeg er den, der glæder sig mest :D
Der er aldrig nogen, der har lavet dissektioner på skolen før, så alle er meget nysgerrige, og jeg tror, at de fleste af lærerne kommer et smut forbi mit klasseværelse i løbet af de næste to dage!
Apropos fisk, så fik jeg i går en fisk i et plastikkrus af to af mine elever. Jeg ved ikke lige, hvad de havde tænkt sig, for jeg har fortalt dem, at jeg ikke har et akvarium, og at jeg ikke må have dyr, hvor jeg bor. Det havde de åbenbart glemt :D
Jeg endte med at give fisken til en af de andre piger, der har et akvarium med samme art derhjemme. Pigerne blev meget skuffede, men jeg tror, at jeg fik dem forklaret, at man ikke skal give dyr i gave, og at jeg havde beholdt den, hvis jeg kunne.

I dag faldt jeg tilfældigvis i snak med en af forældrene til en dreng i 2. klasse, og da han hørte at jeg var fra Danmark slog han over i dansk! Han havde været udvekslingsstudent i Danmark for omkring ti år siden, og hans dansk var rustent, men jeg forstod da, hvad han sagde. Verden er sgu da lille!!

Maria-Elena, som er lærer for 5. klasse, kom forbi mit klasseværelse i dag, og sagde at hun havde noget der "lige var mig", og som hun ikke selv brugte. "Kunne du tænke dig to vintage bøger om hajer og hvaler af Jacques Cousteau?". Øøøøh, ja tak!! Hendes mor havde købt dem engang i halvfjerdserne, og hun brugte dem ikke selv, så hun ville egentlig have givet dem til skolens bibliotek, men hun ville lige spørge mig først. Den ene er fra 1970 og den anden er fra 1972, og de er i perfekt stand, fuldstændig som nye. Jeg har bladret lidt hurtigt igennem dem, og udover fakta om hajer og hvaler er de fyldt med personlige fortællinger fra eksperimenter, dykkerture og rejser verden over. Hvilken fantastisk gave!

Jeg ved, jeg er lidt bagud på mails og Skype og Whatsapp og alt det der, men det kommer i weekenden. Lige nu er jeg for træt til at gøre meget andet end at gå ned i køkkenet og spise lidt tacos :D